Cookieregler

Geologisk interesseområde

Svanninge Bjerge udgør en del af De fynske Alper og er udpeget som et nationalt geologisk interesseområde på grund af sin komplekse opbygning og relation til det omgivende istidslandskab.

Det bakkede landskab i Svanninge Bjerge blev dannet for 17.000-11.500 år siden, dvs. i slutningen af sidste istid. Massive gletcherstrømme og ismasser skød op gennem Østersøen og gennem bælterne. Svanninge Bjerges smukke bakkestrøg udgør den sydlige flanke af et markant morænelandskab, der kan følges hele vejen fra Glamsbjerg til Fåborg. Morænestrøg og betydelige smeltevandsaflejringer rejser sig tydeligt over de omgivende, lavereliggende landskaber, og de udgør et fremragende landskab til at fortælle om den yngste periode af jordens geologiske historie, som var præget af drastiske klima- og miljøforandringer.

Weichsel-istiden

Weichsel-istiden er den sidste af vores fem kendte is- og mellemistider, der fandt sted for 117.000-11.500 år siden. Samtidig er Weichsel-istiden også den mest undersøgte, idet den har formet størstedelen af det nutidige nord- og østdanske landskab. Weichsel-istiden var præget af hyppige klimasvingninger. Under kuldeperioderne var klimaet arktisk, og landet var dækket af en tyk iskappe. I de mildeste isfrie faser var temperaturen høj nok til, at en spredt trævegetation kunne brede sig.

I løbet af Weichsel-istiden blev Danmark overdækket tre-fire gange af is- og gletchermasser, der kom fra forskellige retninger. Hvert isfremstød indebar frem- og tilbagerykninger af isranden og periodevise afsmeltninger, som hver gang udformede landskabet på nye måder. For ca. 23.000-21.000 år siden blev hele Fyn dækket af en forholdsvis tyk iskappe. Så fulgte en 2.000 år lang afsmeltningsfase, hvorefter historien gentog sig, og Fyn blev igen dækket af is.

Senglacial – Svanninge Bjerge dannes

Svanninge Bjerge fik sit endelige udseende i forbindelse med afsmeltningen af dødismasser i Weichsel-istidens slutning, der er den Senglaciale periode for 117.000 til 11.500 år siden. Nutidens kuperede terræn er hovedsageligt dannet som en del af en større sand, ler- og grusudfyldning mellem smeltende ismasser, og kun i den sydligste del er der tegn på oppresning fra et eller flere isfremstød. I mindre søbassiner aflejredes ler og finsand, der efter isens afsmeltning kom til at fremstå som bakketoppe, fx Lerbjerg.

De markante overfladeformer i Svanninge Bjerge blev således skabt i samspillet mellem smeltevandsaktivitet og forskellige landskabsdannende processer i et miljø præget af smeltende ismasser. Begravede dødisklumper smeltede over tusinder af år, og det vides ikke, hvornår de sidste isrester helt forsvandt fra Svanninge Bjerge. Det kan være sket ved udgangen af den Senglaciale periode (Yngre Dryas) eller måske først tidligt i den efterfølgende periode, Holocæn, der strækker sig fra sidste istids afslutning til nutiden.

Det resulterende dødislandskab har en helt karakteristisk topografi med et kuperet terræn med mange små bakker og afløbsløse, våde lavninger. Nogle af dalene, der skærer igennem Svanninge Bjerges bakkede landskab mod nord og syd, har sandsynligvis fungeret som afvandingsgrøfter for smeltevandet i Weichsel-istidens sidste del. I Svanninge Bjerge findes en lang række eksempler på afløbsløse lavninger og søer, fx Brillesøerne og Troldekær. Nærliggende søer som fx Arreskov Sø, Nørresø og Brændegård Sø er ligeledes dødsishuller.

Holocæn – landskabsændringer efter istiden

Ved Weichsel-istidens slutning ophørte de store landskabsdannende processer på land. I de følgende tusinde år var de største landskabelige ændringer i Danmark betinget af kampen mellem land og hav. Danmark blev ved med at være ’tørt land’ pga. en kraftig landhævning, efter at ismassernes enorme vægt var smeltet bort.

I Præboreal (11.700-10.300 år før nu) og Boreal (11.300-9.000 år før nu) var oceanernes vandstand så lav, at Danmark var landfast med Sverige og England. For 10.000 år siden skulle man derfor spejde særdeles langt efter havudsigten fra toppen af Lerbjerg. Øhavet opstod først flere tusinde år senere. I slutningen af Boreal steg havet så meget, at Den Engelske Kanal opstod, og Danmark dermed blev afskåret fra England.

I Atlantikum (9.000 – 6.000 år før nu) smeltede de sidste store iskapper i Skandinavien og Nordamerika, hvorved havniveauet og grundvandsstanden steg. Dele af Danmark blev dermed oversvømmet, og Det sydfynske Øhav begyndte at tage form. I de to seneste perioder, Subboreal og Subatlantikum, har der formodentlig ikke været væsentlige landskabelige ændringer i Svanninge Bjerge, bortset fra en langsomt stigende menneskelig påvirkning af de øverste jordlag.

De fem kendte is- og mellemistider

•    Elster-istiden (490.000- 410.000 år før nu)
•    Holstein-mellemistiden (410.000-390.000 år før nu)
•    Saale-istiden (390.000-130.000 år før nu)
•    Eem-mellemistiden (130.000-117.000 år før nu)
•    Weichsel-istiden (117.000-11.500 år før nu)

Senglacial opdeles i fem perioder

•    Ældste Dryas – kuldeperiode (17.000-14.700 år før nu)
•    Bølling - mildning (14.700-14.050 år før nu)
•    Ældre Dryas – kuldeperiode (14.050-13.900 år før nu)
•    Allerød - mildning (13.900-12.650 år før nu)
•    Yngre Dryas – kuldeperiode (12.650-11.500 år før nu)

Holocæn opdeles i fem perioder

•    Præboreal (11.700-10.300 før nu)
•    Boreal (11.300-9.000 før nu)
•    Atlantikum (9.000 – 6.000 før nu)
•    Subboreal (6.000-3.500 før nu)
•    Subatlantikum (3.500 - nutiden)

Dødishuller

Et dødishul er skabt af en isblok, der er blevet afskåret fra en gletcher og efterfølgende overdækket med et isolerende sedimentlag, hvorved smeltningen af isblokken har strakt sig over lang tid. I takt med at isen smelter, dannes et karakteristisk skålformet hul uden afløb og med stejle sider.

Moræne

Ordet moræne kommer af fransk moraine, som betyder 'rullesten’, ’løse sten'. Moræne og moræneaflejring består af en blanding af ler, sand, grus og sten, som er blevet transporteret og siden efterladt af en gletcher. Større sten med særlige karakteristika fra deres oprindelsessted udgør såkaldte ledeblokke, og kan bruges til at fastlægge ismassens bevægelsesretning.

Læs mere

Læs mere om Svanninge Bjerges geologi og goemorfologi i Naturamas baggrundsrapport om Naturhistorien i Svanninge Bjerge (kap. 3). Rapporten kan downloades her.