Cookieregler

Svanninge Bjerges historie

I Svanninge Bjerge er der tydelige spor af områdets spændende historie. Mange mennesker har gennem tiden arbejdet, levet og været helt afhængige af naturens ressourcer i og omkring Svanninge Bjerge.

Fra oldtiden til middelalderen

Allerede et par tusind år efter sidste istid bosatte mennesker sig i området omkring Svanninge Bjerge. Ved Arreskov Sø er der fundet pilespidser fra Maglemosekulturen, der var en jægerkultur, der gerne bosatte sig nær vandløb og søer. I den efterfølgende periode for 8-6.000 år siden blev klimaet mildere. Vandstanden steg og Det sydfynske Øhav blev dannet. Den nye tids mennesker orienterede sig i stedet mod havet og dets ressourcer, og bosatte sig derfor fortrinsvis ved kysten.

For 6.000 år siden begyndte landbrug at blive en vigtig del af grundlaget for føde. Landskabet syd for Svanninge Bjerge blev præget af bygder med langhuse, små agre og markante gravmæler. I bondestenalderen, og sandsynligvis også igennem bronzealderen, var Svanninge Bjerge et uvejsomt område, der henlå som urskov. På Høbbet er der gjort fund fra førromersk jernalder (år 500 f. Kr. til år 0). Skovene blev en vigtig ressource i jernalderen, da fremstilling af jern fra myremalm krævede trækul i betydelige mængder. Der er fundet myremalm ved bredden af Arreskov Sø, så det er sandsynligt, at der i jernalderen blev fremstillet trækul i Svanninge Bjerge.

Fra middelalderen til 1700-tallet

Ved indgangen til middelalderen i 1100-tallet skete der en afgørende forbedring i landbrugets teknologi. En ny plovtype så dagens lys, nemlig hjulploven, der kunne vende jorden. Dermed opstod de højryggede agre, som der findes spor af flere steder i Svanninge Bjerge. De første optegnelser over marker i området er fra 1600-tallet. Heraf fremgår det, at landsbyen Svanninge havde agerjord i den vestlige del af Svanninge Bjerge, kaldet Bjerge Mark. I den nordøstlige del havde landsbyerne Fleninge og Gærup et fælles vænge. Den sandede jord var dog ufrugtbar, så lange hvileperioder, hvor markerne lå brak, var nødvendige. Derfor opgav man at dyrke jorden i løbet af 1700-tallet, og den blev i stedet udlagt som overdrev og udelukkende brugt til græsning for gårdenes husdyr. Den dårlige jordbund og den vindomsuste position skabte gode forhold for lyng. Der var ingen træer, og når der til tider blev taget af lyngen til fx brænde, var det med fare for sandflugt.

Bønderne i Svanninge Sogn var fæstebønder under grevskabet Brahesminde. Gærup og Fleninge sogn hørte under baroniet Brahetrolleborg. Brahetrolleborg blev i slutningen af 1700-tallet overtaget af Johan Ludvig Reventlow. Han var samme med sin bror Christian Ditlev Frederik Reventlow, der var statsminister under den enevældige konge, optaget af tidens nyeste impulser fra udlandet om agerdyrkning, skovbrug og fæstebøndernes stilling. Brahetrolleborg blev i slutningen af 1700-tallet et foregangsgods for Landboreformerne, der blev et radikalt brud med århundreders leve- og tænkemåde på landet.

Landboreformerne og udskiftning

Udskiftningen var den mest betydningsfulde proces under Landboreformerne. I stedet for et indviklet system af hundredvis af små agre fordelt i de fælles bymarker, skulle hver enkelt bonde nu have sin egen, sammenhængende jordlod. Ofte blev udskiftningen fulgt af en udflytning, hvor de enkelte gårde blev flyttet væk fra landsbyen og ud på den nye jordlod. Nu var fællesskabet af mindre betydning, og den enkelte husmand fik større individuelt ansvar. Landsbyerne under Brahetrolleborg var blandt de første i Danmark, der blev udskiftet. I 1787 blev Gærup og Fleminge udskiftet, og enkelte af landsbyens huse blev revet ned og nyopført i Svanninge Bjerge. Undervejs i processen blev det muligt for godsejere at inddrage dele af landsbyernes marker til egne formål, fx skovdrift. Det blev udnyttet, både på Brahetrolleborg og på Brahesminde, til at udstykke de ufrugtbare jorde i Svanninge Bjerge til skovdrift.

Ordnet skovbrug og nåletræer vandt indpas

Nye tanker om skovbrug kom til Danmark i midten af 1700-tallet. Resultatet blev det ordnede skovbrug, som havde til formål at øge træproduktionen ved aktivt at drive og passe skoven. Tankerne slog for alvor igennem omkring århundredeskiftet, hvor der samtidig blev indført nåletræer i Svanninge Bjerge. Efter nogle forsøg lykkedes det at tilplante de sandede og bakkede jorde. Plantagedriften blev efterhånden en succes, og skovarealet blev udvidet i slutningen af 1800-tallet. I starten af 1900-tallet stod plantagerne i Svanninge Bjerge veletablerede og veldrevne. Overalt stod rødgranerne i lange, lige rækker, men i løbet af århundredet kom udviklingen i den vestlige og østlige del til at bevæge sig i hver sin retning. I den vestlige del var strategien størst muligt økonomisk overskud og dermed at fortsætte med nåletræer med kort omdrift på store arealer. I den østlige del valgte ejeren i stedet at plante i mindre områder og med større artsvariation af både løv- og nåletræer. Effekten af de to forskellige driftsstrategier var tydeligt i landskabet.

1900-tallet og frem til i dag

I løbet af det 20. århundrede satte de store historiske begivenheder også spor i Svanninge Bjerge. Først var det Lensafløsningen, som førte til opløsningen af grevskabet Brahesminde og baroniet Brahetrolleborg. Dernæst kunne de to verdenskrige med påbud om pligthugster af brænde også ses i skovene. Efterfølgende førte statslige opfordringer til merhugst i den vestlige del af skoven. Til slut blev Svanninge Bjerge ved århundredets udgang i 1999 ramt af en orkan, der væltede store dele af den vestlige nåletræsbeplantninger. Det blev samtidig starten på en ny æra, hvor arealerne over en årrække overgik til Bikubenfonden. Svanninge Bjerge blev samlet under én ejer og der kom nye formål og visioner for området.

Fredskovsforordningen

Fredskovsforordningen blev vedtaget i 1805, da man frygtede mangel på træ. Det danske skovareal var efter mange årtiers rovdrift helt nede på tre-fire procent. Loven fastlagde skovpligt på allerede skovbærende arealer og forbød kreaturafgræsning i skoven. Der skete dermed et skred i brugs- og ejendomsretten til skoven, som nu blev forbeholdt godsejerne. Bønderne, som tidligere havde ladet deres kreaturer græsse i skoven, og som samlede materialer til deres hegn og gærder, blev lukket ude af skoven. Det tidligere mosaiklandskab med blandet skov, agerland og græsningsområder blev erstattet af geometrisk afgrænsede skove placeret bag hegn og stengærder. Der er i dag stadig skovpligt i fredskove som Svanninge Bjerge. Men da man ikke længere behøver at satse ensidigt på træproduktion, har naturlig variation samt æstetiske og rekreative værdier igen fået plads i skoven.

Bog om Svanninge Bjerges Historie

Bogen ’Svanninge Bjerges historie – Fra oldtiden til det 21. århundrede’ fortæller den samlede historie om Svanninge Bjerge. De mange forandringer, der er sket i Svannige Bjerge siden oldtiden, forklares og sættes ind i en almen historisk ramme med perspektiver til danmarkshistorien, Sydfyns godshistorie og kunsthistorien. Teksten er skrevet af museumsdirektør Peter Thor Andersen, Øhavsmuseet.